En ny lære
Mange traditionelle spirituelle retninger af forskellig art forkaster ego som værende noget positivt. Eks. egoafhøvling i underverdenen hos visse slags shamanrejser, eller buddhismens antiego-doktrin. Men ego er ikke nødvendigvis usundt. Det kan være det hvis individet ikke kan bære det eller hvis det hænger sammen med en udpræget grad af egoisme. Men dem der kan bære et stort ego behøver ikke at falde på det. Og ego kan eksistere uden egoisme. Ego er noget der er med til at vi mennesker driver os selv fremad. Troen på sig selv er essentiel for overlevelse, eller som det mindste godt at have med sig på sin rejse, hvor man udvikler sig selv og kræver sin ret til at være sig selv og turde at gå den vej man vil gå, uden at skælve usikkert for meget. Men hvorfor har mange traditionelle spirituelle retninger en foragt for eller forkastelse af ego’et? Fordi de er opstået som åndelige retninger som, set med sociologiske øjne, en del af et samfund, hvor værdierne har været at individet ikke måtte tro for meget på sig selv som værdigt i sig selv. Men ego er en del af selve naturen, må man huske på.
Socalcirkulær ånd
Sociologi kan ikke benægtes. Når det drejer sig om sociologisk spiritualitet, leder det os videre hen til den kendsgerning at individet ikke ”kun” er én sjæl, men også en sjæl der er en del af en større ånd og endnu større ånd igen, lidt ligesom, for at bruge Buddhas egne fine ord (uden dog at være buddhist), ’når man spreder ringe i vandet’,hvormed en lille ring bliver til en større ring som bliver til en større ring igen.
Planeten jorden er rund, og jordens ånd er alt forenet i denne ene store cirkel. Menneskehedens ånd er en anden og mindre cirkel som forenet ånd. Videre er forskellige menneskesamfunds ånd endnu mindre cirkler, og til sidst, som vi ved, individet en ånd i sig selv som en ”cirkel” i sig selv (en sjæl). Individets sjæl tager både jordens, menneskehedens og til sidst sit menneskesamfuds sjæle-cirklers påvirkning til sig, således individet ikke er helt adskilt som sjæl, omend individet stadig kan påvirke lidt den anden vej med sin energi hen mod de større cirkler, men de store åndelige cirkler er jo større og dermed kan individet ikke påvirke fuldt tilbage igen, men kun relativt, og dog ladesiggøreligt i en vis udstrækning. Alle individer er en del af spirituelle økosystemer. Jo flere individer der vil noget, og gør noget ved det, bliver det dominerende, lidt som flertalsdemokrati.
Mødet mellem den gamle lære og den nye lære
Verden er bygget op af modsætninger der til tider mødes og til tider ikke mødes.
Den gamle lære der har individets egen rejse for øje og fokus på egen præstation, må nødvendigvis mødes med den nye lære omkring at samfundet også skal ændres for at skabe de nødvendige forudsætninger for at individets rejse kan være omgivet af ro og balance, med de bedst mulige vilkår for individets egen skabelse af sig selv. Ved at skabe et mest muligt harmonisk samfund, og dermed harmonisk samfundsånd, med individets mest mulig indflydelse på samfundets liv, skabes de bedste muligheder for individets indflydelse over eget liv.
Ovre på den anden side
Et magtsamfund fyldt med store og unaturlige hierarkier, hvor enten alt eller for meget kommer fra oven, er disharmonisk fordi det fratager resten, dvs. det brede flertal af befolkningen, deres bestemmelse over eget liv og dermed fuldbyrdelsen af deres egen spirituelle rejse i livet, og også fratagelsen af individets medbestemmelse og dermed medformning af samfundet man lever i som samlet cirkel.
Ved at decentralisere magten fra få elitære hænder ud til de brede masser, eks. gennem direkte demokrati i stat, lokalt og i store og mellemstore virksomheder, vil hele samfundets individer få direkte indflydelse på det samfund, den ånd, de er en social del af, og dermed også mere indflydelse på eget liv. Decentralisme er således noget der vil give ilt individet, så individet i fred og harmoni kan ånde ind og ånde ud, i symbolsk forstand, den friske luft, i det gode samfund, som vil skabe et dejligere og sundere (fri)sind. Spred denne energi med andre. God rejse.
Leonard Mortensen (også kendt som Kosmus) er forfatter fra Odense og udgiver grøn samfundskritisk litteratur blandet af videnskabelig, spirituel og kunstnerisk art