Spirituelle Nyheder - Rikke Hertz er spirituel rådgiver for topdirektører

Rikke Hertz er spirituel rådgiver for topdirektører

Spirituelle Nyheder - Rikke Hertz er spirituel rådgiver for topdirektører

Rikke Hertz er spirituel rådgiver for topdirektører: “Jeg var bange for, at folk ville gøre grin med mig”

Mød den spirituelle erhvervsrådgiver Rikke Hertz, der kombinerer klassisk konsulentarbejde med clairvoyance. Hun rådgiver blandt andet topdirektører om deres virksomheder og er nu aktuel i programmet Nærkontakt på Kanal 4, hvor hun ”spår” om en række kendte menneskers fremtid.

Skal jeg købe eller sælge en virksomhed?

Skal jeg forfremme min medarbejder?

Skal jeg satse på forretninger i Europa eller Asien?

Det er store spørgsmål som disse, topdirektørerne kommer med, når de opsøger konsulenten Rikke Hertz for at få hjælp til at udvikle deres fremtidige forretning.

Og svarene? De bygger ligeså meget på spiritualitet og mavefornemmelser, som på statistikker og kolde fakta.

De sidste seks år har Rikke Hertz nemlig kombineret konsulentarbejde med clairvoyance i sit atypiske arbejde som selvstændig ”clairvoyant business coach.” Målet er at fortælle folk om deres potentiale, og hvad der måtte begrænse dem i at udleve dette potentiale, fortæller Rikke Hertz.

– Jeg ved faktisk intet om folk, når de kommer. Det er det, der er lidt specielt. De bestiller et forløb hos mig, typisk på fem sessioner, og så laver jeg en reading af dem. Jeg fornemmer eksempelvis, om de er ledere, eller hvilke problemer de står over for. Det tager en time, og her får vi klarlagt, hvad det er, der skal arbejdes med.

Hvem er dine kunder typisk?

Jeg har rigtig mange direktører, både CEOs og virksomhedsejere, som bruger mig til benhård udvikling af deres forretning – om de skal sælge fra, om de skal købe, om de skal investere i nye bygninger, om de skal hyre den ene direktør eller den anden direktør – alt sådan noget. Og så har jeg alle mulige andre klienter – mennesker der er professorer, læger, journalister, studerende – you name it.

Hvordan ”læser” du de her mennesker?

At være clairvoyant betyder, at du har en udvidet intuition, dvs. en kontakt med nogle ikke-fysiske bevidstheder, som giver mig informationer, som jeg ikke har nogen jordisk chance for ellers at kunne regne ud eller læse mig frem til.

Men hører du stemmer, ser du billeder for dig, eller hvordan foregår det?

Helt banalt så er det følelser, ord og billeder, jeg får inde i min krop. Jeg får et tydeligt billede – som for eksempel med Rasmus Nøhr (deltager i programmet ”Nærkontakt”, red.), hvor jeg kunne se hans kæreste for mig og fornemme, at han er mega vild med en kvinde fra udlandet. Så jeg hører ikke stemmer, men ord viser sig som tanker hos mig. Jeg kan jo ikke tænke mig til, at Christian Bitz (deltager i ”Nærkontakt”, red.) ikke kan engelsk. Det kommer som en tanke i mit hoved, og så siger jeg til ham: ”Jeg har en fornemmelse af, at du ikke har det særligt godt med engelsk.” Og så falder han jo nærmest ned af stolen, fordi han har det sådan: ”Hvor ved du det fra?” Men jeg ved ikke noget. Jeg fornemmede, at det er det, der er hans blokade for at ekspandere i udlandet, og at det jo er det, han gerne vil.

Men du må vel også tage fejl nogle gange?

Med fare for at det lyder mega overlegent, så er det, jeg får ind, faktisk altid helt vildt rammende. Men det er ikke altid, at folk, når jeg siger det, kan genkende det i starten. For de har slet ikke set sig selv på den måde, men det kan de typisk efter noget tid, og så giver det hele mening.

Hvordan vidste du, at du havde de her evner?

Det vidste jeg overhovedet ikke. Jeg troede, at alle kom ind i et rum og kunne mærke alting. Efterhånden som jeg udviklede mig som konsulent, fandt jeg ud af, at mine kollegaer ikke kunne det samme som mig. Jeg kunne for eksempel fornemme, om en kandidat var på vej til at sige op eller var gravid – den slags.

– Det var først, da jeg var omkring 30 år, at jeg rigtigt begyndte at forstå, hvad det er for nogle evner, jeg har. Og jeg stod faktisk først frem med det, da jeg var 39. Jeg ville ikke fortælle det til nogen, fordi de nok syntes, det var mærkeligt. I den meget hardcore management-konsulent-branche, der synes man, at sådan noget er hokus pokus.

Fordi du følte, at det ikke ville blive taget seriøst?

Jeg var bange for, at folk ville gøre grin med mig. Og jeg er også adopteret fra Korea og derfor i forvejen anderledes, så jeg havde behov for ikke at skille mig ud. Jeg dyrkede min spirituelle udvikling i mit privatliv, og når folk spurgte, hvad jeg havde lavet i weekenden, så sagde jeg bare, at jeg havde været på psykologikursus. For cirka 6 år siden besluttede jeg mig så for at starte min egen virksomhed for at bringe det spirituelle ind i erhvervslivet og gøre det anerkendt og respekteret som et middel til at skabe gode resultater i virksomheder og nå individuelle mål. Fordi det desværre er så dis-respekteret og så lidt brugt. Mine kollegaer kaldte mig ”heksen” i starten, men i dag har jeg ventetid på over et år, så det går rigtig godt.

I et af ”Nærkontakt”-programmerne sidder du over for Claus Elming, som gerne vil vide, om han får børn i fremtiden. Det svarer du ikke direkte på. Hvorfor ikke?

Jeg får vist muligheder og potentialer, men jeg spår ikke om fremtiden. Jeg vil ikke sidde og sige til ham: ”Ja, du får børn”, hvis han er i tvivl, og det slet ikke er det, han skal. Jeg vil hellere sige: ”Hvis du vil have børn, så kan du få børn.” Jeg overgiver ansvaret til personerne selv.

Men det er da netop meget ”spåkone”-agtigt, at du skal hjælpe dem med at beslutte, om de skal sælge eller købe, for eksempel? Hvordan håndterer du det, når de spørger dig, om de skal gøre A eller B?

Jeg har jo både min fornemmelse, men også…

Læs hele artiklen om “Rikke Hertz er spirituel rådgiver for topdirektører” her: http://www.alt.dk/artikler/rikke-hertz-lever-af-at-spa-om-fremtiden

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen