Nærkontakt er tilbage med en ny sæson! Se med, når en række kendte danskere møder tre spirituelle vejledere og får svar på meget personlige spørgsmål om deres nutid, fortid og fremtid.
Nærkontakt
Glem krystalkuglen, de dystre mørke rum og spåkonen. I ‘Nærkontakt’ kaster Kanal 4 et nyt lys på den spirituelle verden, når en række kendte mennesker tilbringer et døgn sammen i en stor, lækker villa i Nordsjælland i selskab med tre professionelle clairvoyante vejledere.
I løbet af dette døgn, vil tre medier; Krumme, Sebbastian og Rikke; hjælpe de kendte med at få svar på nogle meget personlige spørgsmål, som kan have afgørende betydning for resten af deres liv. Spørgsmål som vedrører både de kendtes fortid, nutid og fremtid – og som kun kan besvares med hjælp fra den åndelige verden.
Krumme, Sebbastian og Rikke ved ikke i forvejen, hvilke personer de skal møde, og hvad disse ønsker at få svar på. De ved blot, at der hver uge flytter tre nye kendisser ind.
Om man tror på det eller ej, så vil de kendte åbne op for og blive klogere på nye sider af sig selv og deres liv. Og for nogle kommer dette døgn – i spiritualitetens tegn – til at ændre deres syn på tilværelsen.
De clairvoyante vejledere
Krumme
Den første spirituelle vejleder, de møder, er Krumme, der er clairvoyant med speciale i håndlæsning. Med udgangspunkt i hændernes linjer aflæser hun deres inderste og mest private karaktertræk og kan se hvilke udfordringer, de står over for i deres liv og personlighed lige nu og her.
Sebbastian Lorantius
Derefter møder de Sebbastian, der er clairvoyant medium med speciale i afdøde-kontakt.
Gennem Sebbastian får de kontakt til afdøde, som har stået dem meget nær, eller som de har haft en særlig relation til. Og gennem Sebbastian får de mulighed for at stille spørgsmål til de afdøde. Spørgsmål som giver dem afklaring, og som åbner op for store følelser.
http://www.sebbastianlorantius.dk/
Rikke Hertz
Til sidst møder de Rikke, der er clairvoyant business coach, med speciale i selvudvikling og potentiale. Rikke arbejder på daglig basis med direktører fra store danske og udenlandske virksomheder. Rikke konfronterer dem med nogle af de dilemmaer, de står over for i deres liv, og rådgiver dem om fremtiden. Hun kan se, hvilke muligheder der ligger foran dem – men det er op til dem selv at gribe dem – hvis de tør.
Læs og se mere om programmet her: http://www.dplay.dk/naerkontakt/