
DK Company får ofte besøg af coach og håndlæser Lila Haarup, som står gratis til rådighed for medarbejderne. Det er Jens Poulsen, der har sat det i værk.
– Jeg har stået ved i alle årene, at jeg tror på, der er mere mellem himmel og jord, og at der er nogle energier og nogle evner, vi kan bruge til et godt formål. Det er der ikke mange, der tør gå ud med, men det gør jeg. Lila og jeg mødtes for 15 år siden, og hun har nogle fantastiske evner, og dem vil jeg gerne bringe ind i firmaet, for nogle gange kan det være nemmere for medarbejderne at snakke med Lila end at snakke med os ledere.
Det er op til den enkelte medarbejder, om deres snak med Lila Haarup skal være om privatlivet eller arbejdspladsen.
Der er tavshedspligt, så deres samtaler kommer ikke udenfor rummet.
– Min holdning er, at langt det meste af det, vi kalder stress ikke nødvendigvis kun kommer fra arbejdet. Det kommer ved, at du måske har nogle udfordringer med dig selv, dit privatliv, selvværdet – det er bare lettere at give arbejdet skylden. Derfor tror jeg på, at hvis medarbejderne kan snakke med Lila i arbejdstiden, hvor de kan fortælle om de ting, der trykker, så de kan få luft for det – og få noget hjælp og nogle redskaber. Jeg tror på, at den investering, vi gør i at hjælpe med at anskue tingene, er en god investering. For er du glad derhjemme, går du glad på arbejde, og er du glad på arbejdet, går du glad hjem. Så er du ved at have det hele menneske, siger Jens Poulsen.
Alle får en livskrise
Og netop »det hele menneske« er en del af værdigrundlaget hos DK Company.
Her er medarbejderne ikke »bare« brikker i et puslespil – de er virksomhedens vigtigste ressource, og derfor giver det mening for ejergruppen at føre et element som det spirituelle ind i DK Company. Fordi hvis det kan være med til, at medarbejderne har det godt.
– Vi som firma tør tage ansvar for helheden. Jeg har ikke oplevet mange mennesker, der ikke på et eller andet tidspunkt kommer ud for en form for livskrise. Det kan være ved dødsfald, skilsmisse, identitetskrise – vi kommer alle sammen på et eller andet tidspunkt ind i noget uvejr, og så synes jeg, det er en dejlig tanke, hvis vi kan hjælpe folk igennem de bakkedale, der kommer. Den investering kan du ikke gøre op i penge. Det er en holdning, vi fire ejere er enige om, at vi gerne vil have – og det er en del af det værdigrundlag, vi driver virksomheden på. Det er, at vi tager os godt af dem, som er ved os, fastslår Jens Poulsen.
Han er netop selv lige vendt hjem fra en pilgrimsrejse til Montserrat i Spanien og arbejder fortsat på at udvikle sig selv via den spirituelle vej. Han understreger…
Læs hele artiklen om “Hos DK Company går de til håndlæser i arbejdstiden” her: https://www.aoh.dk/artikel/hos-dk-company-gr-de-til-hndlser-i-arbejdstiden