Frederiksberg Hospital vil undersøge, om healing har en dokumentereteffekt på kronisk leddegigt. Flere og flere patienter opsøger i afmagt og bruger penge på healere for at komme gigten til livs.
Healing skal nu for første gang i Danmark underkastes videnskabelig kontrol.
Professor Bente Danneskiold-Samsøe, Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital, hvor man er specialister i gigtbehandling, støder i disse år jævnligt på gigtpatienter, som i afmagt over smerter og tiltagende invaliditet vælger at opsøge en healer. På den baggrund iværksætter man nu et kontrolleret videnskabeligt forsøg af healings effekt på leddegigt.
Der eksisterer i dag ingen medicin, der kan helbrede leddegigt. Gigtpatienterne må nøjes med medicin, der kan holde deres symptomer nede. Alligevel slås mange gigtpatienter med store smerter.
»Det er derfor forståeligt, at de tyer til alternative behandlere i deres søgen efter hjælp. Jo mere syg man er, jo mere griber man jo efter,« siger Bente Danneskiold-Samsøe. Det er hendes indtryk, at gigtpatienter generelt bruger store summer på diverse former for alternativ behandling.
»Formålet med vores undersøgelse er at afklare, om healing har en målbar effekt, der kan dokumenteres. Vi vil gerne kunne rådgive vores patienter på et videnskabeligt grundlag. Vi synes, det er synd, hvis de smider penge ud ad vinduet til behandling, der ikke virker.
Viser healing sig at være uvirksomt, kan vi med god ret sige til gigtpatienterne, at de ikke skal bruge hverken tid eller penge på det,« siger Bente Danneskiold-Samsøe.
Hun siger, at healing i bedste fald kan vise sig at være uvirksomt. I værste fald kan det måske gøre patienterne dårligere, fordi de vælger at droppe den traditionelle gigtbehandling, som i nogle tilfælde har ubehagelige bivirkninger.
»Gigtpatienterne risikerer at få accelererende ledskader og blive mere og mere handicappede, fordi de har en fast tro på, at healing vil kunne hjælpe dem,« siger professor Bente Danneskiold-Samsøe.
Bente Danneskiold-Samsøe er klar over, at en del fagfolk vil opfatte forsøget som kontroversielt. Der er skepsis i begge lejre. De alternative tror ikke på lægevidenskabens oprigtige intentioner, og lægevidenskaben tvivler på, at healing kan have andet end en psykosomatisk effekt.
Af samme grund bliver der tale om et dobbeltblindet lodtrækningsforsøg.
Ialt 105 kvinder skal deltage, og de vil efter lodtrækning blive delt i tre grupper. To af grupperne vil blive behandlet i et rum, hvor der er plads til en healer skjult bag et gardin. Patienterne ved altså ikke, hvorvidt der er en healer til stede eller ej. For at undgå snyd vil forsøgspersonerne blive udstyret med både ørepropper og bind for øjnene. Omvendt ved healeren heller ikke, hvilke patienter, der sidder bag gardinet.
Den tredje gruppe vil kun modtage traditionel behandling.
Efter otte healinger med tre ugers mellemrum mellem hver, vil gigtlægerne bl.a. ved hjælp af ultralydscanning afgøre, hvorvidt healingen har ændret sygdomsbilledet f.eks. dæmpet hævelser og betændelser i leddene hos de patienter, som er blevet healet.
Healeren, Lars Højgaard fra Dansk Forskningscenter for Healing, der skal deltage i forsøget, er oprindelig uddannet fysioterapeut. Han beskriver healing som en metode til at ophæve blokeringer i forskellige bevidsthedslag i kroppen. »Emotionelle problemer kan give problemer med kroppens immunforsvar,« fortæller han. Han fortæller videre, at det ikke er ham som person, der healer. »Jeg stiller mig blot til rådighed og er en kanal for de helbredende kræfter i universet,« siger han.
»Psykologer vil mene, at…
Læs hele artiklen om “Healing på hospitalsgangen” her: https://www.b.dk/kultur/healing-paa-hospitalsgangen