Dorthe Juul åbnede helt op for sin spiritualitet - Spirituelle nyheder

Dorthe Juul åbnede helt op for sin spiritualitet

Magien er der hele tiden, vi ser den bare ikke. Det er Dorthe Juuls erfaring efter i mange år at have ignoreret alt det, der findes mellem himmel og jord. Indtil hun traf en beslutning og kom på en magisk skole.

Hvad tror du på? Gud, Allah, dig selv eller ingenting? Og hvad forskel gør det egentlig, hvad vi tror på, og om vi tror? En hel del – også for andre – hvis du spørger Dorthe Juul.

Selv voksede hun op i en familie, som kun gik i kirke, når en særlig begivenhed krævede det. Men lille Dorthe følte en tiltrækning til “det guddommelige”, så inspireret af en veninde deltog hun flere somre i træk på en indremissionsk sommerlejr.

“Jeg kom for samværet, energien og undervisningen i kristendom. Også selv om jeg blev drillet meget med det i min familie. At tro på noget større end en selv var så atypisk for det, jeg voksede op i. 

Selv om jeg ikke bevidst dyrkede det spirituelle som barn, så var det noget, jeg mærkede allerede dengang. Mit første minde om en engel, der beroligede mig, kan jeg spole tilbage til, da jeg var cirka tre år gammel og lå i sengen og var bange.

Jeg kan ikke huske, hvad jeg var bange for, men jeg havde brug for noget tryghed og trøst, og det fik jeg helt klart.”

Fornuftigt liv

Som barn prøvede Dorthe at fortælle sine forældre om sine mere spirituelle oplevelser, med det resultat at hun kun kom til at føle sig endnu mere anderledes og forkert. Så hun lukkede ned for alt det uforklarlige og skabte sig i stedet et liv, som i hvert fald udenpå så snusfornuftigt ud.

“Jeg har altid været meget tidligt på den. Jeg gik tidligt i byen og holdt tidligt op med at gå i byen igen. Jeg var meget selvstændig og købte hus som 17-årig. Jeg var ikke engang myndig, men kunne det, fordi jeg havde sparet op til udbetalingen. 

Jeg fik barn som 18-årig – planlagt – og havde min egen BabySam-forretning som 21-årig. Det har altid været min drivkraft at gøre en forskel.

Så kan man spørge, hvilken forskel en BabySam-butik gør? Jeg mener, at hvis du yder en god service og kan stå inde for dine produkter, så gør du en forskel. Men det, der gjorde mig allermest glad, var at se mine medarbejdere vokse. Det har altid været vigtigt for mig at behandle andre godt og kærligt.

Det har også altid fyldt for mig at støtte dem, der har det svært. Ikke økonomisk, men med et smil og en ligeværdighed.”

Ikke længere forkert

Efter 15 år som butiksejer følte Dorthe Juul ikke længere nogen glæde ved butikken. 

“Jeg var ikke glad og røg ind i en enorm krise, så jeg…

Læs hele artiklen her: https://magasinetliv.dk/sundhed/helse/dorthe-juul-aabnede-helt-op-for-sin-spiritualitet

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll to Top