Asatro handler om identitet og spiritualitet

Asatro handler om identitet og spiritualitet

Asatroen tilbyder et æstetisk og kvalitativt alternativ til etablerede religioner, i og med at den er et frirum for den troende, der selv vil skabe sin mytologiske fortælling, vurderer lektor i nordiske studier Mathias Nordvig

Asatro handler om identitet og spiritualitet

Fra midten af 1990’erne til nu har der været stigende søgning mod asatroen som et alternativ til folkekirken. Flere og flere danskere føler sig draget af den nordiske mytologi som en levedygtig, moderne tro. Set i det brede perspektiv er det ikke specielt underligt.

Siden midten af det 20. århundrede har nyreligiøse bevægelser og alternative religioner tiltrukket danskerne. Udover New Age-traditioner med rødder i 1800-tallet er både buddhisme og hinduisme tonet frem på landkortet for de spirituelt søgende. Også islam har fået sit indtog i Danmark i forbindelse med indvandrere fra Mellemøsten. Danskerne har i disse tider et kæmpe tagselvbord til rådighed, hvis de skulle være interesseret i andre former for religion og spiritualitet end kristendommen.

Antallet af asatroende er svært at fastslå

Den danske organisation for asatroende, Forn Siðr, blev etableret i 1997. Før da var der enkelte mindre grupperinger i landet, hvoraf nogle var blevet grundlagt allerede i 1980’erne. Siden halvfemserne er Forn Siðrs medlemstal vokset til omkring 600, men har til tider været oppe at runde 700-800.

Det er kendetegnende for organisationen, at den i lang tid har fået næsten lige så mange nytilkomne, som der i forvejen er medlemmer, der har forladt den. Det er måske også kendetegnende for danskere med spirituel interesse i nordisk mytologi: mange er ikke specielt interesseret i en centraliseret religion eller i at identificere sig med en bestemt label. Det er derfor svært at sige hvor mange danskere, der faktisk er nyhedninge eller asatroende.

At bruge termen ”asatro” eller ”hedning” om folk, der dyrker de nordiske guder, kan være en smule problematisk. Der er mange, der på forskellig vis dyrker de nordiske guder, som ikke ville kalde sig selv hverken det ene eller det andet. Hvis man runder op og inkluderer alle, der dyrker de nordiske guder, men kalder sig forskellige ting, kan man måske forsigtigt foreslå, at der er cirka 2000-3000 ”nyhedninge” i Danmark. Dette tal inkluderer også folk, der dyrker neo-shamanisme og hekseri. Det er vigtigt at holde sig for øje, at grænserne i det nyhedenske miljø er flydende.

Asatro er en moderne opfindelse – men ikke et nyt fænomen

Asatro er en moderne opfindelse. Ordet er oprindeligt dansk, men blev adopteret i Island i 1970’erne, da man oprettede organisationen Ásatrúarfélagið (Asatrofælleskabet), som blev et godkendt trossamfund og i dag har op mod 3000 medlemmer.

Der findes lignende organisationer i Norge og Sverige, Tyskland, Holland, England, Belgien, Frankrig, Spanien og en lang række andre lande i Europa. Også i Rusland og Ukraine, ikke mindst USA, Canada, Mexico, Brasilien, Argentina, Australien, New Zealand og Sydafrika finder vi asatro-organisationer. Billedet af organisationerne og de troende er ligeså varieret som landene og verdensdelene, men de har selvfølgelig det til fælles, at det er den nordiske mytologi, det handler om.

På forskellige måder trækker alle disse grupper tråde tilbage til New Age-vækkelsen, der foregik i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Den brede interesse for en spirituel side af nordisk mytologi begyndte i denne periode og voksede i sammenhæng med den generelle interesse for Nordeuropas fortid i Tyskland, Holland, Østrig og Norden. Asatroen i dag er derfor ikke et specielt nyt fænomen.

Siden begyndelsen af 1800-tallet har de nationalistiske bevægelser, både kulturelle og politiske, promoveret germansk og nordisk mytologi i Nordeuropa, og det er i det lys, vi skal forstå den moderne interesse i asatro. Grundtvigs popularisering af nordisk mytologi i Danmark er en vigtig grundpille i, at moderne danskere har viden om de nordiske guder og kan identificere sig med dem. Andre kulturpersonligheder har haft lignende roller i Norge, Sverige og Island, mens det er brødrene Grimm, der er ansvarlige for dette på det europæiske kontinent.

På godt og ondt er resultatet, at mange mennesker kan identificere sig med den nordiske mytologi, og at man derfor opfatter den som en del af vores identitetsgrundlag. Vi har fået adgang til nordisk mytologi, de gamle sagnhelte, sagalitteraturen og historien om vikingetiden gennem mere end 200 års kulturel brug. Det er derfor oplagt, at en gruppe af dem, der i forvejen er spirituelt søgende i vores del af verden, vælger at se mod de nordiske guder. På den måde handler interessen for asatroen både om identitet og spiritualitet.

Hollywood-vikinger har betydning

Fremvæksten af asatro i Danmark og andre steder er lige så meget en funktion af disse historiers kulturelle tilgængelighed, som et spørgsmål om de kvaliteter historierne tilbyder. Med tv-serier som ”Vikings” og ”Game of Thrones” er interessen for den nordiske fortid og de nordiske guder kun blevet større – også på et globalt plan.

På den måde kan denne trend sammenlignes med 1990’ernes populærkulturelle interesse for keltere og druider. Da Hollywood vendte blikket mod skotske og irske helte fra middelalderen, tog den spirituelle interesse for kelterne også fart, og druidegrupper dukkede op over alt i den vestlige verden. Fiktion spiller en stor rolle i den spirituelle brug af fortiden.

Det er i mange henseender mysteriet, som er baseret på, hvad man ikke ved om disse fortidige befolkninger i Europa, der tiltrækker de spirituelt interesserede. Blandt asatroende kommer dette ofte til udtryk i historisk nysgerrighed og en stor interesse for at lære om vikingetiden.

Nyhedenskabet er et spirituelt frirum

Dette giver asatroen og den nyhedenske spiritualitet et frirum, hvori den spirituelt søgende har mulighed for at lege med fortiden. De ting, vi ikke ved om perioden, kan fyldes ud med gætteri, ønsketænkning og teoretisering, der ofte går i retning af det, som den troende synes, der mangler i den moderne verden.

For eksempel er det for nogle tiltrækkende at forestille sig, at kvinder var magtfulde præstinder og krigere i vikingetiden. De sparsomme…

Læs hele artiklen om “Asatro handler om identitet og spiritualitet” her: https://www.religion.dk/lektor-asatro-handler-om-identitet-og-spiritualitet

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen